Hvem er vi?
Ringsted skakklub
Skakklubben af 1927, Ringsted er en forening med plads til alle – uanset alder og niveau. Hos os er både nybegyndere, øvede og rutinerede spillere velkomne i et fællesskab, hvor skakken og hyggen er i centrum.
Klubben blev grundlagt den 23. november 1927 og har gennem årene haft mange engagerede medlemmer, der har været med til at holde spillet levende i Ringsted. I dag arbejder vi aktivt på at styrke medlemstallet igen, så vi kan skabe et endnu mere levende klubliv med flere arrangementer, turneringer, undervisningstilbud og sociale aktiviteter.
Vores nuværende faste klubaften finder sted den anden onsdag i hver måned, hvor vi mødes i Anlægspavillonen, Lokale E, i Ringsted.
Her spilles der både afslappede partier og mere seriøse kampe – alt efter lyst og niveau – og stemningen er altid imødekommende og uformel.
| Medlemstype | Klubkontingent årligt i kr. |
|---|---|
| Senior |
900 |
| Pensionist | 750 |
| Junior | 750 |
| Børn | 600 |
Spilledag og sted
Klubben har en månedlig klubdag:
Klubdag: 2. onsdag kl. 19, hver måned
Spillested: Anlægspavillonen, Lokale E